Refusionspolitik

Retur og ombytning

Returportal: return.shipmondo.com/cblfitness-retur – her opretter du returlabel og returseddel, uanset om du vil bytte eller have pengene retur.

Udvidet retur og ombytning til jul
Hos CBL-FITNESS ønsker vi, at vores kunder skal være fuldstændigt tilfredse med deres køb. Vi forstår, at særlige lejligheder som Black Friday og juletid kan føre til tidlige gaveindkøb, og derfor har vi udvidet vores retur- og ombytningspolitik i denne periode.
For køb foretaget mellem den 8. november 2026 og den 24. december 2026 (juleaften) kan du returnere eller bytte frem til den 15. januar 2027. Den udvidede frist gælder for alle varer købt i perioden. Øvrige betingelser er uændrede.

Varen skal returneres i original stand med mærker på og i original emballage. Du må prøve varen, som du ville gøre i en fysisk butik, men ikke bruge eller vaske den.

Ombytning – gratis returfragt

Vil du bytte til en anden størrelse eller farve, betaler vi returfragten. Sådan gør du:

  1. Bestil den nye vare som en ny ordre på webshoppen, så den er på vej med det samme.
  2. Opret returlabel i returportalen. Skriv både det oprindelige og det nye ordrenummer på retursedlen.
  3. Aflevér pakken i en GLS pakkeshop – print labelen eller brug QR-koden.
  4. Refusion: Vi refunderer den oprindelige vare senest 2–4 hverdage efter, vi har modtaget og kontrolleret den.

Gratis returfragt ved ombytning gælder første ombytning pr. ordre og ikke nedsatte varer.

Retur mod refusion

Ønsker du pengene retur, opretter du returen i returportalen og afleverer pakken i en GLS pakkeshop. Der fratrækkes 49 kr i returfragt i det beløb, der refunderes. Beløbet går tilbage til den betalingsmetode, du brugte, senest 14 dage efter vi har modtaget varen – typisk 2–4 hverdage.

Varens stand

Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Er varen brugt, vasket eller uden mærker, kan refusionen blive delvis eller bortfalde. CBL-FITNESS vurderer varens stand ved modtagelse.

Forkerte eller defekte varer

Har du modtaget en forkert vare, eller er der fejl ved varen, så skriv til cblfitness2020@gmail.com med ordrenummer og billeder. Vi dækker returfragten og sender en ny vare eller refunderer – dit valg.

Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret efter købeloven. Reklamationsretten dækker fejl i materiale og fabrikation, ikke slid eller forkert brug og vask. Reklamér inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen – reklamerer du inden for 2 måneder, er det altid rettidigt.

Levering

Leveringstiden er 1–3 hverdage. Vi leverer inden for Danmarks grænser og sender altid et track & trace-nummer.

  • GLS Pakkeshop: gratis ved køb over 200 kr, ellers 29 kr
  • DAO hjemmelevering: 39 kr uanset ordrestørrelse

Kontakt

CBL-FITNESS · Emilsvej 19, 3650 Ølstykke · CVR 41 73 05 44
cblfitness2020@gmail.com · Telefon 28 300 750 efter kl. 16